GENERELT OM CIRKELHUSENE

Cirkelhusene er en ny, innovativ boform, der indbyder til både individualitet og privatliv, men samtidig også til en netværksbaseret livsstil og boform. Her finder man balancen mellem selvstændighed og sammenhold, individer
og fællesskab.

Der har været bygget rundhuse, så længe vi kan se tilbage i historien, og det bliver der stadig. Det er selvfølgelig, fordi mange syntes, formen er sjov men sikkert mest fordi, der er mange fordele og perspektiver i denne arkitektur.

Cirklens geometri gør boligen stærk

Arkitekturen af Cirkelhusene er hos SEM byg valgt ud fra et ønske om optimering. Cirklen er en konstruktion, der er stærk mod fremtidens kraftigere regn, sol og vind og er tænkt med et atrium i midten, der er fællesskabende for beboerne, da den skaber mulighed for fælles aktiviteter i trygge omgivelser. Et nulenergi boligkoncept der blot udnytter, hvad naturen allerede ved, nemlig at cirklen er den mest energioptimale form.

Lyst og fleksibelt

Stuen bliver gennemlyst via både de store panoramavinduer mod forhaven, vinduerne fra køkkenet og vinduerne fra førstesalens store repos, som ligger i åben forbindelse med stuen. Alt efter behov kan man vælge også at etablere en stue på første salen ved at slå enten det ene eller begge værelser sammen med reposet. Denne stue vil via det åbne trapperum fungere som en integreret del af det store værerum i stueplan.
Man kan også vælge at bruge reposet på 1. sal som kontor, computerrum eller eventuelt læse- eller fjernsynsstue. Løsningerne er mange, og derfor er det muligt at tilpasse boligerne i Cirkelhusene til de enkelte beboeres og familiers behov.

Sammenhængen mellem køkken og stue danner et ”være-rum” i husets kerne, hvor lys, luft og rum skaber rammerne om beboernes dagligdag.

Det glasoverdækkede atrium i midten af boliger kan bruges både selvstændigt eller det kan danne ramme om fællesskabet og sammenholdet beboerne imellem. Atriummet tilfører derfor boligerne og deres beboere en dynamik, som man ikke finder i en almindelig bolig.

Hver bolig rummer 120 m2 arkitektoniske og smukke rum i to plan fordelt på entré/ bryggers, badeværelse, stue, køkken og 3 værelser.

Udenfor har man sin egen læfyldte og ugenerede forhave, ligesom der også hører en carport og et redskabsrum til hver bolig.

Udenfor har man sin egen læfyldte og ugenerede forhave, ligesom der også hører en carport og et redskabsrum til hver bolig.